Formålet med Theosophical Society
Teosofisk Selskab i Danmark er en støtte hjemmeside til organisationen Theosophical Society i Adyar i Indien. Theosophical Society blev grundlagt i år 1875, og er en verdensomspændende organisation. Theosophical Society har følgende mission, formål og koncepter som vi her præsenterer på vores måde, helt uofficielt og baseret på teksterne fra Theosophical Society og med-grundlæggerne heraf.
Mission:
At tjene menneskeheden ved at udvikle en stadig dybere forståelse og realisering af den Tidløse Visdom, åndelig Selv-transformation og Enheden i alt Liv.
De Tre Formål:
- Første – At etablere en kerne for Menneskehedens Universelle Broderskab (dvs. Etisk Fællesskab), uden at skelne til race, trosopfattelse, køn, kaste, eller hudfarve.
- Andet – At opmuntre til studiet af Sammenlignende Religion, Filosofi og Videnskab.
- Tredje – At udforske uforklarede love i Naturen og kræfterne latent i mennesket.
Theosophical Society pålægger ikke dets medlemmer nogen trosopfattelse. Medlemmerne antages at være forenet i en fælles søgen efter Sandhed og et ønske om at lære meningen og formålet med at eksistere via studier, refleksion, selvstændig ansvarlighed og kærlige handlinger.
Theosophical Society har studerende medlemmer som kan tilhøre enhver religion eller som ikke tilhører nogen religion. Dets medlemmer er forenet i deres godtagelse af de Tre Formål nævnt ovenfor. Og er forenet ved deres ønske om at fjerne religiøse antagonismer og søge at samle folk med god vilje sammen uanset hvad deres religiøse opfattelser måtte være; og med et ønske om at studere religiøse sandheder og dele resultaterne af deres studier med andre. Deres samlende bånd er ikke et udtryk for en fælles trosopfattelse, men et udtryk for en fælles søgen og stræben efter Sandhed, med individuel tankefrihed.
I overensstemmelse med den Teosofiske ånd, så mener de fleste Teosoffer at Sandhed er noget man stræber efter, og ikke et dogme som man pålægger andre med autoritet. De søger at fjerne uvidenhed og ikke at straffe de som har den.
Konceptet for Tankefrihed, og Neutralitet:
Vigtigt. Til det tre ovennævnte formål skal lægges et meget vigtigt Koncept for Tankefrihed og Neutralitet eller blot Konceptet for Tankefrihed. Dette koncept har eksisteret fra starten af Theosophical Society, og var tydeligt til stede i vedtægterne i 1888.
Konceptet for Tankefrihed i vedtægterne for TS år 1890.
“Intet Medlem, Administrator, eller Rådsmedlem i the Theosophical Society, eller i nogen Sektion eller Center der i, skal udbrede eller fastholde nogen doktriner som værende de der fremlægges eller udbredes af Selskabet”
(Se The Theosophical Society Convention Report 1890/1891)
Konceptet for Tankefrihed blev omformuleret i 1924 med den essentielt samme mening til de følgende ord.
Konceptet for Tankefrihed i dag.
“Da The Theosophical Society har spredt sig vidt og bredt over hele verdenen, og da medlemmer fra alle religioner er blevet medlemmer af det uden at aflægge sig deres respektive trosretningers specielle dogmer, læresætninger og trosopfattelser, så anses det for ønskeligt at vægtlægge den sandhed at der ikke er nogen doktrin, ingen opfattelse, som fremlægges eller haves af nogen som helst, som på nogen måde er bindende for noget som helst medlem i Society, ingen som ethvert medlem ikke har fri ret til at godtage eller afvise. Godtagelse af dets tre Formål er den eneste betingelse for medlemskab. Ingen lærer, eller forfatter, fra H. P. Blavatsky og videre frem, har nogen autoritær ret til at pålægge hans eller hendes lære eller opfattelser på medlemmer. Ethvert medlem har en ligelig ret til at følge ethvert tanke-system, men har ingen ret til at påtvinge valget på nogen anden. Hverken en kandidat til nogen administrativ stilling ej heller nogen stemmeberettiget kan blive anset for kvalificeret til at vidne eller at stemme, på grund af en bestemt støttet holdning, eller på grund af medlemskab i noget tanke-system. Opfattelser eller trosopfattelser giver hverken privilegier, ej heller forårsager de straf. Medlemmerne af General Rådet anmoder indtrængende ethvert medlem i The Theosophical Society om at fastholde, forsvare og handle i overensstemmelse med disse grundlæggende principper i The Society, og også frygtløst at udøve retten til tankefrihed og friheden til at udtrykke dem, indenfor grænserne for høflighed og omtanke for andre.”
(Se side 1 i PDF i hoved tidsskriftet The Theosophist April 2016)
Lidt tid brugt på dybdegående eftertanke vil vise at dette Konceptet for Tankefrihed er et meget vigtigt grundlag for varetagelsen af det første af de tre formål, at etablere et Universelt Broderskab for hele menneskeheden, (dvs. udbredelse af uselvisk adfærd og undgåelse af separatisme). Dette Koncept for Tankefrihed synes ofte at være konfronterende på de som har en intolerant adfærd.
Organisationens Frihed
Imens The Theosophical Society samarbejder med alle mulige andre organisationer, hvis hensigter og aktiviteter gør et sådant samarbejde muligt, så er og må Theosophical Society være en organisation fuldkommen uafhængig af dem, ikke forpligtiget til noget formål andet end dets egne, og med hensigten at udvikle dets eget arbejde ad de bredeste og mest omfattende linjer, med henblik på at bevæge sig hen mod sit eget mål som er indikeret i og ved forfølgelsen af de formål og den Guddommelige Visdom som abstrakt rummes i navnet ‘Theosophical Society’. Da Universelt Broderskab og visdommen ikke er defineret og ubegrænset, og da der er fuldkommen frihed hos ethvert medlem i Selskabet i tanke og handling, så søger Selskabet altid at fastholde dets egen særskilte og unikke karakter ved at være fri for tilknytning eller identifikation med nogen anden organisation.
The Theosophical Society beskæftiger sig ikke med politik:
De bedste svar imod politik som jeg kan give er fra med-grundlæggerne H. S. Olcott og H. P. Blavatsky om hvor The Theosophical Society står på dette område. Og om vigtigheden af neutralitet på dette område. Dette punkt medtages, da mange ikke synes forstå dette etisk vigtige grundlag for afvisningen af at involvere The Theosophical Society organisatorisk med politik.
H. S. Olcott skrev:
“Den vedholdende overholdelse af Grundlæggere af vores Selskab af princippet om absolut neutralitet, på dens vegne, i alle spørgsmål, der ligger uden for grænserne for de erklærede “formål” burde have forhindret, at det er nødvendigt at sige, at der er en naturlig og evig skilsmisse mellem Teosofi og Politik.”
…….
“For at vores medlemmer, og andre som har interesse i det, ikke tager fejl med hensyn til Society’s [dvs. Theosophical Society’s] holdning med hensyn til Politik, så benytter jeg denne lejlighed til at sige at vores Regler, og traditionelle politik begge, forbyder enhver i administrationen og ethvert medlem i Society, SOM SÅDAN, at blande sig i politiske spørgsmål på den mindste måde, og at kompromittere Society ved at sige at det, SOM SÅDAN, har nogen holdning til disse eller andre spørgsmål.”…og mere…
(Supplement to The Theosophist for July 1883, p. 14. Underskrevet af både Olcott og Blavatsky som officiel administrativ udtalelse.)
H. P. Blavatsky forklarede hvorfor hun mente et Universelt Broderskab ikke kan etableres ved politiske aktiviteter:
“SPG. – Tager i del i nogen politik?
TEO. – Som et Selskab, undgår vi dem omhyggeligt, af grunde som er angivet nedenfor. At søge at opnå politiske reformer før vi har etableret en reform i menneskets natur, er som at putte ny vin på gamle flasker. Lad mennesket føle i deres inderste hjerter hvad der er deres virkelige, sande pligt overfor alle mennesker, og hver gammel misbrug af magt, enhver inkvisitorisk lov i den nationale politik, baseret på menneskelig, social eller politisk selviskhed, vil forsvinde af sig selv. Tåbelig er gartneren som søger at udrydde ukrudtet i hans blomster-bed med giftige blomster ved at skære dem af ved jordens overflade, i stedet for at fjerne dem med rode. Ingen vedvarende politisk reform kan nogensinde opnås med de samme selviske mennesker som de gamle i spidsen for affærerne.”
(The Key to Theosophy, 2nd ed., 1890, p. 231)
Det var yderligere en generel regel at reglerne i Theosophical Society fra starten ikke tillod organisatorisk indblanden i eller at gribe ind i den enkeltes personlige trosopfattelse, religiøse eller politiske synspunkter, eller medlemmernes privatliv, så længe som disse medlemmer ikke interfererer med, eller bliver skadelige, for de tre erklærede formål i Theosophical Society. Så den enkelte kan rent privat beskæftige sig med politik, blot det ikke skader de tre formål i Theosophical Society.
På baggrund af alle de ovennævnte ord, så mener jeg, at man kan sige at de forskellige udbryder-teosofiske grupper, der findes i dag, og som rent organisatorisk beskæftiger sig med politik har en kraftig klar tendens til at kompromittere den oprindelige hensigt som de oprindelige medstiftere af The Theosophical Society havde. Og ligeledes samtidig hermed at kompromittere formålet et Universelt Broderskab for hele Menneskeheden, hvis deres politiske afvigelser tages som noget positivt der bør fremmes. De som fjerner Konceptet for Tankefrihed fra deres grundlag blandt de forskellige udbryder-teosofiske grupper har ligeledes en kraftig klar tendens til at kompromittere den oprindelige hensigt som de oprindelige medstiftere af The Theosophical Society havde. Konceptet for Tankefrihed som etisk grundlag bør aldrig erstattes med ortodoks teosofisk lære eller intolerance.