Betingelser for hjemmesidens brug
Da dette er en støtte-hjemmeside til Theosophical Society, så er denne hjemmeside www.teosofisk-selskab.dk ikke nødvendigvis et udtryk for Theosophical Society sådan som hoved-administrationen internationalt måtte ønske det. Men, vi har gjort vores bedste og har til hensigt at gøre det.

Denne støtte-hjemmeside er ikke ansvarlig for nogen som helst udtalelser på denne hjemmeside www.teosofisk-selskab.dk i de artikel indlæg , kommentarer til for eksempel artikler og tilsvarende som måtte findes på denne hjemmeside, med mindre der er tale om officielle udtalelser.

Denne hjemmeside indeholder referencer og links til andre hjemmesider, men er ikke ansvarlig for og støtter ikke nødvendigvis de holdninger og opfattelser, samt links som findes på disse hjmmesider.

Din tilslutning
Ved at bruge vores hjemmeside, så giver du tilslutning til vores privatlivs linje.
Udtrykket “privatlivs linje” er brugt på denne side svarende til nutidens ofte brugte “privatlivs politik” eller det engelske “privacy policy” på hjemmesider i hele landet.

Hvilken information indsamler vi?
Vi indsamler information fra dig når du besøger hjemmesiden, registrerer dig, udfylder en formular eller kontakter os via hjemmesiden.

Når du registrerer dig eller udfylder en formular på vores hjemmeside, så vil du hvis det er passende måske blive bedt om at udfylde dit: navn, adresse, e-mail adresse, telefonnummer. Du kan imidlertid også besøge vores hjemmeside anonymt.

Afslører vi nogen information til andre udenforstående?
Vi sælger ikke, handler ikke, og overfører ikke på anden måde dine personlige identificerbare informationer til andre udenforstående. Dette inkluderer ikke tredjeparter som er betroet at varetage hostningen af vores hjemmeside, så længe som tredjeparterne er enige om at holde denne information fortrolig. Det kan hænde at vi videregiver dine informationer, når vi etisk mener at det er nødvendigt for at opretholde loven, eller for at beskytte vores og andres rettigheder etisk betragtet. Ikke-personligt identificerbar information fra besøgende kan gives til andre parter til anden brug.

Tredje parts links
Det kan ske at vi inkluderer tredje parts nyheder eller links til vores hjemmeside. Disse tredje parts hjemmesider har som regel hver af dem en separat og uafhængig privatlivs politik eller linje. Vi har derfor ikke noget ansvar for indholdet og aktiviteterne i disse linkede hjemmesider. Vi søger ikke desto mindre, at beskytte vores hjemmesides integritet og modtager gerne feedback og henvendelser om disse hjemmesider.

Online Privatlivs Linje alene
Denne online privatlivs linje gælder for information indsamlet på vores hjemmeside og ikke for information indsamlet på sider som ikke er online.

Forandringer til vores Privatlivs Linje
Hvis vi beslutter os for at forandre vores privatlivs linje, så vil vi angive disse forandringer på denne side. Siden blev sidst modificeret d. 13. december 2018.

Kontakt os
Hvis der er nogen spørgsmål med hensyn til denne pivatlivs linje så må du gerne kontakte os ved at benytte informationen eller e-mailen nedenfor.

E-mail: info@teosofisk-selskab.dk

Theosophical Society findes i dag med medlemmer i over 70 lande på kloden. Organisationen har mange tusinde medlemmer. Der er medlemmer i lande som ikke er nævnt her, og som endnu ikke har fået etableret et såkaldt center. Det bemærkes at alle skandinaviske lande er med undtagen Danmark, som vi mangler at få med. Der er lige nu mange initiativer i gang med at få afdelinger op at stå. Også i lande hvor vi ikke er repræsenteret af et center endnu. Både Kina, Danmark og andre lande. Denne oversigt angives derfor som en hjælp til at skabe et overblik over organisationen Theosophical Society. Den vil med jævne mellemrum søges at blive opdateret.

Klik her: Bliv medlem i Danmark.

Og flere som vil blive angivet senere.

Her nedenfor følger nogle korte biografier af nogle af de centrale med-grundlæggere. Listen vil om muligt blive udvidet senere.
H. P. Blavatsky, H. S. Olcott og W. Q. Judge

Kort beskrivelse af med-grundlæggeren H. S. Olcott
Henry Steel Olcott blev født d. 2. august, 1832 – død 17. februar, 1907.

Henry Steel Olcott, eller oftere angivet H. S. Olcott var en af de absolut fremtrædende med-grundlæggere af Theosophical Society. Han blev fra starten valgt som formand for Theosophical Society. Og han var formand ind til sin død i år 1907. H. S. Olcott blev født af faderen Henry Wyckoff Olcott og moderen Emily Steel, som begge kom fra New York i USA. Han blev født i Orange, New Jersey, d. 2. august, 1832, som det ældste barn af seks børn.

Fra sine tidlige år var H. S. Olcott fordybet i landbrugs forsøg, og i en alder af 23 år blev hans arbejde på den Videnskabelige Landbrugs Farm (the Scientific Agricultural Farm) nær Newark, New Jersey givet international opmærksomhed. Hans succes på stedet bragte ham tilbud fra flere steder. Og han beskæftige sig på forskellige måder med landbrugs forskning ind til omkring år 1860. Han var i nogle år ind til år 1860 ansat som Associeret Landbrugs-redaktør på avisen New York Tribune i USA.

Han blev gift d. 26. april, 1860 med Mary Epplee Morgan, fra New Rochelle, New York. Hun var datter af Præsten Richard U. Morgan, som var leder af Trinity sogn i denne by. De fik tre sønner og en datter, men uheldigvis døde datteren og en søn som spæd.

H. S. Olcott blev i år 1862 indrulleret i den Nordlige Hær i den amerikanske borgerskrig (1861-1864) og kæmpede under North Carolina kampagnen under General Burnside. Han blev efter denne kampagne sygemeldt og blev sendt til New York for at blive rask. H. S. Olcott blev oberst i forbindelse med borgerkrigen. Oberst Olcott var i besiddelse af et ekstraordinært mod, både fysisk og moralsk. Man kan sige, at dette karaktertræk ikke utænkeligt blev formet i denne periode, og var til stede i resten af hans liv.

Da H. S. Olcott blev rask blev han ikke bedt om at vende tilbage til aktiv tjeneste i hæren. Regeringen bad ham varetage en efterforskning af bedrageri i Mønstrings- og Afskedigelses Kontoret (Mustering and Discharging Office). I de næste få år var H. S. Olcott beskæftiget med lignende arbejde indenfor regeringen og militæret under borgerkrigen. H. S. Olcott var en meget dygtig mand til dette arbejde og modtog stor hæder for det.

H. S. Olcott blev give tilladelse til at praktisere som advokat i år 1868. Og ved afslutningen på hans tjenester i regeringen oprettede han en privat praksis som advokat. Blandt hans klienter var mange af de store koncerner i landet.

I alle disse år havde H. S. Olcott været interesseret i Spiritualitet, og i år 1874 blev han bedt om at påtage sig en special opgave for avisen New York Graphic for at rapportere om de psykiske fænomener på Eddy farmen i delstaten Vermont lige nord for New York. Som et resultat af disse oplevelser udgav han bogen People From the Other World. Det var imens han var udsendt til Eddy farmen lige udenfor Chittenden i Vermont for at rapportere om psykiske fænomener, at han for første gang mødte H. P. Blavatsky. (H. P. Blavatsky var som bekendt et andet af de fremtrædende med-grundlæggere af Theosophical Society). H. P. Blavatsky var ifølge private breve, som blev efterladt, ankommet til stedet efter ønske fra hende selv og hendes åndelige vejleder som hun kaldte mester Morya. H. P. Blavatsky angav at Morya var hovedkraften bag etableringen af selve Theosophical Society. H. S. Olcott delte sine opfattelser med H. P. Blavatsky og de arbejdede herefter i fællesskab for at udføre den ide som H. P. Blavatsky havde med at etablere Theosophical Society.

H. S. Olcott skrev om deres forhold til hinanden: “Hverken i begyndelsen eller i bagefter havde nogen af os følelsen af at den anden var af det modsatte køn. Vi var simpelthen rigtig gode venner, sådan betragtede vi hinanden, og sådan kaldte vi hinanden.” [3] Og yderligere, “Hun kiggede på mig som i genkendelse fra den første time, og aldrig siden har det blik ændret sig … Det var lærer og elev, ældre ven og yngre, begge fokuseret på et fælles mål, men hun med kraften og den viden, der hører hjemme hos løver og de viise mennesker.”[4] Det bør huskes på at H. S. Olcott allerede på dette tidspunkt havde et godt hjerte og med tiden var blevet et menneske som søgte at hjælpe andre.

Formand for Theosophical Society
Da Theosophical Society blev grundlagt blev H. S. Olcott valgt som dets formand. En af årsagerne her tilvar sikkert hans store organisations-talent. Og han brugte dette resten af sit liv med henblik på at organisere og administrere Theosophical Society, så dets ide og hensigt kunne udbredes på bedst mulig måde.

H. S. Olcott tager til Indien med H. P. Blavatsky
I i december i året 1878 rejste H. S. Olcott og H. P. Blavatsky til Indien med henblik på at udbrede Theosophical Society der. Opfattelsen var, at der hvor formanden for Theosophical Society var, der var hovedkvarteret for Theosophical Society. Det nye hovedkvarter kom til at ligge i Bombay i Indien fra år 1879-1882. Og fra år 1882 ind til og med i dag har det ligget i forstaden Adyar til storbyen Madras, i dag kaldet Chennai.

H. S. Olcott opdagede efter kort tid en naturlig evne for at kunne heale andre. Og i forbindelse med hans rejser over hele Indien gjorde han brug af denne evne og hjalp mange hundreder og endda tusinder af mennesker af med d´forskellige lidelser de havde. Senere ophørte han med at fokusere på at heale og begyndte at fokusere mere på at udbrede det hans forstod var visdomslære.

H. S. Olcott igangsatte mange ting i hans tid i Indien og på hans rejser. Og for eksempel også på hans rejser til andre lande som Ceylon (Sri Lanka) og også til Japan. Han var med til at opstarte skoler for børn. På Ceylon var han med til at starte cirka 200 skoler op. I Japan afholdte han cirka 76 foredrag for mindst hen mod 200.000 mennesker i alt. Han etablerede det vigtige bibliotek i hovedsædet i Theosophical Society i Adyar. Et bibliotek som i dag rummer mange historisk vigtige, gamle og sjældne skrifter fra Indien og andre lande. I perioden 1875-1906 havde H. S. Olcott udstedt så meget som 893 diplom-beviser for afdelinger i Theosophical Society. H. S. Olcott udgav en del bøger, herunder The Buddhist Catechism, 1881. Han skrev en del artikler både om Buddhisme, Hinduisme, og Zoroastrisme, og andet. Eller afholdt foredrag som senere blev omsat til artikler.

Mange vanskeligheder stødte han på. Men, via hans godhjertede sind arbejdede han utrætteligt videre på trods af godt og ondt. Han udholdte tappert og tålmodigt hans sidste forlængede lidelser i form af fysisk sygdom, imens han så døden i øjnene. Det siges at hans venner de indiske vismænd ankom ved hans seng kort før hans død. Han døde fysisk på denne jord d. 17. februar 1907. Han aftryk i historiebøger er den for en mand som formåede at udøve et stærkt organisationstalent og en mand som healede tusinder af hans medmennesker. H. S. Olcott’s bøger Old Diary Leaves kan betegnes som et vigtigt historisk dokument. Uden dem ville der have været meget mindre viden om Theosophical Society’s historie.

Kort beskrivelse af med-grundlæggeren H. P. Blavatsky
Helena Petrovna Blavatsky blev født 11/12. august, 1831 – død 8. maj, 1891.

H. P. Blavatsky kan uden tøven siges at have været en af de mennesker som har sat de allerstørste fodaftryk i historiebøgerne igennem de sidste cirka 140 år indenfor det vi i dag populært og bredt kalder Nyreligiøsitet eller New Age. Der er flere forhold som godtgør denne opfattelse.

Dette kan begrundes med at mange af de nutidige nyreligiøse grupper – samt forskellige forfattere og foredrags-holdere – påstår at de kan spore deres lære tilbage til den lære H. P. Blavatsky fremlagde eller påstår de at de benytter centrale dele af den. Om det så er sandt er måske en anden sag. H. P. Blavatsky’s arbejde med at udbrede en østlig orienteret lære indenfor religiøse traditioner kan siges, at have lagt grundlaget for mange nyere religiøse tendenser og grupperinger.

Det kan også begrundes med at H. P. Blavatsky tydeligt er blandt de mest bemærkelsesværdige personligheder som er fremkommet i nyere tid her blandt os mennesker. En ting er at hun var et sprog-geni (polyglot), og kunne dokumenteret tale eller skrive mindst 10-15 sprog; hun siger selv mere end 40 sprog flydende i alt, allerede som ung pige. (Russisk, Fransk, Engelsk, Tysk, Sanskrit, Hebraisk, Oldgræsk, Latin, Arabisk, Egyptiske Hieroglyffer, Tibetansk, og mere kan dokumenteres.)

Der ud over kan man tilføje hendes meget omfattende viden indenfor forskellige videnskabelige områder og mange religiøse områder, herunder også filosofi. En anden er at hun ifølge store mængder af historisk dokumentation tilsyneladende, og på et højt niveau, var i besiddelse af mange ekstra evner og sanser, som man i dag ofte kun hører om i de gamle mytologiske fortællinger eller de gamle religioner, især i de østlige lande. Hun materialiserede tilsyneladende utallige gange objekter og
ting ud af den blå luft, gav gode hjælpsomme råd og helbredende opskrifter, eller demonstrerede styring af klokkelyde og bankelyde ud af den såkaldte blå luft m.m.

Hun blev født om natten 11/12 august 1831 (kl. 1.42 om morgenen, jf. indiske astrologer i år 1894; jf. tidsskriftet The Theosophist, Okt. 1893). Efter russisk kalender den gang var datoen 30/31 Juli. Det skete i datidens Zar-Rusland og i vores nutids Ukraine i byen Ekaterinoslav, i dag kaldet Dnipropetrovsk. (Muligvis i stedet i landsbyen Rugodevo lige udenfor Ekaterinoslav). Hun døde d. 8. maj 1891, kl. 14.25 om eftermiddagen i London.

Ekaterinoslav var en lille by den gang, beliggende syd for hovedbyen Kiev ved Dneiper-floden. Fødehjemmet er blevet til et museum for hendes liv og blev etableret af folk fra Theosophical Society i år 1994. Hun blev døbt Helena Petrovna de Hahn. Hendes far hed Peter Alexeyevich de Hahn (1798-1873) og var kaptajn senere
oberst hos artilleri-tropper i hæren og specialist i heste opdræt. Hendes moder var Yelena Andreyevich Fadeyev (1814-1842), digter og forfatter, samt oversætter af nogle af Sir Edward Bulwer Lytton’s (1803-1873) værker til Russisk.

H. P Blavatsky havde en blandet hårfarve, som var blond med brunt i, og med lidt krøller i. Hun havde stærke grå-blå øjne. Hendes ansigtstræk ved øjnene lignede delvist de Tibetansk- Mongolske Kalmyk folk som boede i området ved Saratov og Astrakhan, cirka tusinde kilometer øst for hendes fødehjem. Men hun var ifølge hendes afstamning fra Frankrig, Slavonien, og Tyskland området i nogle af de seneste generationer. H. P. Blavatsky’s bedstefar A. M. Fadeyev var trustee for Kalmyk stammerne i området i en periode. En del af Kalmykerne var Tibetanske Buddhister. Så H. P. Blavatsky var allerede som barn lidt i kontakt med disse.

Som barn var hun en meget sammensat personlighed. Hun var meget god og rar, og varmhjertet. Hun søgte endda at skåne at natsværmere blev fanget når familien med cirka tyve tjenere m.m. var på natlig udflugt for at jagte nat-sværmere; HPB’s bedstemor var videnskabelig specialist i botanik og flora. Især var hun god mod de fattige børn og legekammerater. Hun legede hellere med de fattige børn og tjenestefolkenes børn end med de rige.

Men, hvis man kom på tværs af hendes etiske opfattelse, så kunne hun let blive meget umulig at have med at gøre. Dette oplevede hendes guvernanter især, når de søgte at give hende en skolegang, som ikke fokuserede nok på visdom efter H. P. Blavatsky’s opfattelse. I protest stak hun af, og gemte sig ofte, sikkert som en protest med bogen Salmon’s Visdom (Kristen apokryf bog, ca. 100 fvt.), som blandt andet nogenlunde ordret siger: Den som ikke beskæftiger sig med visdom i sit liv lever et spildt og miserabelt liv. – Men hun gjorde så vidt vides aldrig nogen fortræd. Når hun så fulgte sin skolegang, så var hun til gengæld den mest ihærdige studerende man kunne ønske sig. Og hun var intelligent og dygtig ved vi. Hendes lillesøster Vera, hendes tante Nadja og andre i den nære familie har på skrift fortalt at hun havde hun flere af hendes bemærkelsesværdige evner allerede som barn. Hun omtaler også selv dette i nogle af hendes breve til andre personer. Hun var tilsyneladende født med disse evner og ekstra sanser. Og videreudviklede dem efterhånden som hun blev voksen og ældre.
(Allerede som barn var hun vågen 24 timer i døgnet og levede med hendes evner til at materialisere objekter og flytte dem med tankens kraft. Dette skrev HPB selv. Se “H. P. B. Speaks”, Vol. II, p. 61. Se også tidsskriftet The Path, Marts 1896, p. 368-373. The Incidents in the Life of Madame Blavatsky, af A. P. Sinnett, 1886, p.
25, p. 34- 35, p. 41-42.)

H. P. Blavatsky blev gift i Juli 1848 med den meget ældre General Nikifor Blavatsky (ca. 1809-1872). Hun var sammen med ham i kun 3 uger. Hun stak af, da han begyndte at befamle hende. Det sidste skrev hun i nogle senere noter til en artikel.

Som voksen fortsatte hendes noget sammensatte personlighed omend hun syntes mere rolig i hendes adfærd. Hun kunne imidlertid med godhjertet humor iblandet kritik gå meget op i en eller anden ting som nogen havde gjort samme dag. Og virke konfronterende i den forbindelse. Men ellers, og, på trods af at hendes konstante protest imod såkaldte tåbelige konventionelle opstyltede samfundsformer ofte prægede hendes adfærd, så synes hensigten med alt hvad hun gjorde at være af velment og godgørende karakter. Hendes afsky imod indtagelsen af alkohol var f.eks. en af de ting, som folk ofte blev gjort opmærksom på i forskellige sammenhænge. Men som hoved-regel var hun varmhjertet og hengiven overfor de som hun talte med. Men kom man for meget på tværs af ideen om visdom, så kunne hun let være meget besværlig at have med at gøre eller at tale med. Hun var også ofte humoristisk med en åndelig pointe for øje. I perioden 1851-1873 rejste hun verden rundt og besøgte mange lande, kulturer og religioner. Her mødte hun mange andre mystikere og åndelige mennesker. Og hun hjalp hvor hun kunne.

Men efter en besked fra hendes vejleder Mester Moyra i år 1873 ophørte dette, skriver hun selv, og hun rejste til New York for at opstarte Theosophical Society. H. P. Blavatsky nævner selv, i et privat brev, at Mester Moyra var hovedkraften bag etableringen af Theosophical Society. Mester Moyra og andre mestre omtalt af H. P. Blavatsky er såvidt vides kun blevet set af få andre medmennesker; dokumentation siger cirka 25 i alt på H. P. Blavatsky’s tid. Og det angives i nogle af de såkaldte mester-breve eller mahtama-breve at mestrene Morya og KH
de bakkede op om Theosophical society’s formål og dets specielle Koncept for Tankefrihed og dets formål om Universelt Broderskab.

Hun grundlagde sammen med 16-25 andre den verdensomspændende organisation Theosophical Society d. 17. November 1875 i New York i USA. En organisation som findes i dag. En yderst speciel organisation, der som nævnt havde et meget specielt Koncept for Tankefrihed indbygget og med udstrakt grad af selvstyre for de enkelte lande og centre. På en måde en slags videnskabs-filosofisk forening som forsker i visdom og religiøse forhold, samt meningen med livet. Dens hovedformål blandt dens tre centrale formål var og
er at udbrede et Universelt Broderskab, dvs. kort sagt at udbrede universel uselvisk adfærd og undgå separatistisk adfærd.

I hendes aktive ydre periode, dvs. årene 1874-1891, hvor hun blev kendt som forfatter til en meget stor mængde af artikler og bøger, da nåede hun i sit liv at udgive over 10 bøger, og noget i retningen af cirka 1000 artikler. Og der ud over foreligger den en enorm mængde af breve som hun skrev til folk fra mange forskellige lande. Hendes lære kan kort siges, at være at søge at udbrede uselvisk adfærd og etableringen af uselvisk visdom i bevidstheden for menneskeheden baseret på en speciel lære som kaldes flere navne, herunder blandt andet Visdoms Traditionen.

Der er forskellige opfattelser af hvad Visdoms Traditionen egentlig er for en lære. Også vidt forskellige opfattelser. Den lære H. P. Blavatsky fremlagde var kun hendes egen version, og hendes egen version af Teosofi. Andre havde jo deres egne versioner af Teosofi i organisationen Theosophical Society. Og har det også i dag. Dette fordi at – teosofi – som begreb blev udforsket som en videnskab, oplevelses-orienteret psykologisk og på andre måder, og ikke som en religiøs tro. For tro er ikke viden.

I nyere tid har man næppe oplevet mange nyreligiøse som i den grad er blevet forfulgt, bagvasket, hånet, tilsvinet og kastet løgnagtigt mudder efter som H. P. Blavatsky. Og beviserne på de uretfærdige løgne imod hende er der nok af. Især brød nogle af de Kristne ledende præster sig ikke om hende, fordi hun var i opposition til at deres Kirkelige system og organisation som hun omtalte var baseret på et uetisk system, og autoritær adfærd. Men, H. P. Blavatsky lagde selv stærkt vægt på at hendes uenighed ikke var med den almindelige kristne kirkegænger,som var underlagt dette autoritære system. Og ligeledes var mange Kristen religiøse videnskabsfolk eller ikke-religiøse materialistiske videnskabsfolk heftigt imod hende da hun påviste nogle af deres fejltagelser. Eller blot fordi de ikke var enige.
Alt dette er noget som til dels anerkendes af nutidens historie videnskab.

Hun nåede knapt at blive 60 år gammel før hun bukkede under for den store influenza epidemi som huserede i London på den tid i over et år, hvor cirka en tredjedel af London’s indbyggere mere eller mindre døde som følge heraf. Hun døde d. 8. maj 1891. Og er begravet i lidt udenfor London.

Hendes fysiske krop blev tilbage. Den blev kremeret på Woking Crematorium, i Surrey. En lille tale, som var blevet skrevet af en gruppe venner blev holdt af hendes gode ven og teosof, hendes privatsekretær G. R. S. Mead.

Kort beskrivelse af med-grundlæggeren W. Q. Judge
William Quan Judge blev født d. 13. april, 1851 – død 21. marts, 1896.

W. Q. Judge eller William Quan Judge blev født i året 1851 i Dublin i Irland. Han var søn af Alice Mary Quan og Frederick H. Judge. Moderen døde tidligt i hans liv ved fødslen af det syvende barn. Han voksede op i et kristent Metodist hjem. Det siges at han havde en alvorlig sygdom som syv årig, og at lægen mente at han var døende og ikke ville komme sig. Men, han blev rask. Og efterfølgende var hans tilsyneladende meget mere viis og intelligent end før sygdommen. Og han udviste derefter stor viden og lærdom, og andre undrede sig over hvor han havde fået den fra. Det siges at han fra otte års alderen begyndte at læse alle de bøger han kunne få fat på også bøger om åndelige, okkulte, esoteriske, religiøse forhold og den slags.

Familien udvandrede til New York i 1864 og Judge blev amerikansk statsborger som 21 årig. Han arbejdede som kontorist i en tidlig alder, da han var nødt til selv at opretholde livet. Hans fader døde kort efter. I 1874 blev han gift og fik en datter, som døde af difteritis i 1876. Ved tiden for dannelsen af Theosophical Society i New York i 1875, da var han juridisk kontorist i kontoret for den amerikanske advokat for S. District i New York. Han blev senere givet adgang til at praktisere som sagfører og forsvarer i retssager, og havde Handelsloven som sit speciale. Han var beskeden, og ivrig efter åndelig lærdom og klar til at gøre en indsats. Han udviklede med tiden lederskab og blev en af de vigtigste medlemmer i Theosophical Society.

Ved tiden hvor H. P. Blavatsky og H. S. Olcott rejste til Indien fra New York i december 1878 overlod de pratisk talt de administrative ansvar til W. Q. Judge for hele udviklingen af Theosophical Society i USA. W. Q. Judge var i tiden derefter imidlertid i tæt kontakt med H. P. Blavatsky og H. S. Olcott via brevvekslinger. Men der var ikke store fremskridt i USA med hensyn til udbredelsen og oprettelsen af flere centre for Theosophical Society i nogen tid herefter. De vanskeligheder som W. Q. Judge havde var ikke små. En af vinklerne som måske illustrerer det godt er at ved tiden efter 1878 hvor H. P. Blavatsky var forsvundet fra USA…så uddøde den interesse som hun havde vakt for mystiske ting. Theosophical Society i USA synes derefter at have været meget henvist til at eksistere ud fra et filosofisk grundlag, – og sikkert pga. de medlemmer som der fandtes i USA. Men, fra hans 23’ende år til hans død i den unge alder af 45 år gjorde W. Q. Jude sine bedste anstrengelser og al energi fra hans ildsjæl gik til arbejdet for at udbrede Theosophical Society’s ide og hensigt.

Efter at W. Q. Judge havde været i Indien i 1885, da vendte han tilbage med ny viden og fornyet energi med henblik på at udbrede og administrere Theosophical Society i USA. Han etablerede blandt andet tidsskriftet The Path i TS USA. Tidsskriftet begyndte lige så stille at få succes. Og hans aktiviteter begyndte at bære frugt. Medlemstallet i Theosophical Society i USA steg meget i de sidste år af hans liv. Og en god del nye centre eller loger blev etableret. W. Q. Judge skrev selv en god del artikler til tidsskriftet. Og han blev også forfatter til en række bøger hvor en af de mest kendte nok kan siges at være: “The Ocean of Theosophy”, 1893.

Sammen med H. P. Blavatsky Og H. S. Olcott anses han for at være en af de tre allermest centrale og fremtrædende med-grundlæggere af Theosophical Society. Senere vanskeligheder opstod, og han var ledende bag ophøret af medlemskab for størstedelen af de amerikanske lodger i 1895. Et ophør som dog ikke varede ved. Han døde i 1896.

Logoet for Theosophical Society blev vedtaget til brug allerede i år 1875 ved grundlæggelsen af Theosophical Society. Logoet er gennem tiden fremkommet i mange næsten ens udgaver.

Logoet for år 1875:

I cirka år 1880 blev logoet ændret og fik mottoet “Der er ingen religion højere end Sandheden” tilføjet.
Og få år senere igen blev det indiske tegn AUM tilføjet i toppen af logoet.

Logoet sådan som det ofte bruges i dag år 2017:

Selve tolkningerne af logoet er efterhånden mange. Og det er ikke min opgave at fortolke logoet og det mulige betydninger og ikke-betydninger her. Den centrale fortolkning synes blot at være at logoet altid siden starten havde som sin hensigt at blive tolket som repræsentant for Theosophical Society’s etiske ide, dens formål og hensigter. Og ikke blive fortolknet som noget negativt som andre senere fandt på fordi de fik en fiks ide.

Her nedenfor følger kort linket til de internationale vedtægter for Theosophical Society sådan som de foreligger i dag på det originale centrale sprog Engelsk.
Der foreligger i skrivende stund ikke en dansk oversættelse af vedtægterne.

De Internationale Vedtægter for Theosophical Society:
MEMORANDUM OF ASSOCIATION AND RULES AND REGULATIONS (link til TS Adyar HQ hjemmesiden)

Ud over disse vedtægter findes der under-vedtægter for de enkelte lande i Theosophical Society. Theosophical Society er organiseret efter den etiske ide om udstrakt grad af selvstyre for de enkelte såkaldte lande-afdelinger eller sektioner. Disse under-vedtægter fremlægges ikke her. Hvis man ønsker nærmere informationer om disse, så vil jeg henvise de interesserede til de administrative grupper for de enkelte lande.

Theosophical Society i de tidlige dage
De tidlige år og grundlæggelsen af den i dag verdensomspændende organisation Theosophical Society kan fremlægges på mange måder. Og fremlæggelsen synes i denne verden ofte at tage udgangspunkt i det enkelte menneskes udgangspunkt for fremlæggelsen. Og hvis vi i dag kunne spørge med-grundlæggerne af Theosophical Society hvordan det gik til, så ville vi sikkert få forskellige svar fra hver af dem. Derfor er der et vist individuelt forbehold ved denne fremlæggelse. Mit håb er imidlertid at forskellige læsere af den måske vil opleve den som brugbar eller gavnlig.

Theosophical Society blev som bekendt officielt grundlagt d. 17. November 1875 i New York, USA. Ud af de folk som i dagene fra d. 7. september 1875 og frem til d. 17. November 1875 grundlagde Theosophical Society var der i alt cirka 25 mennesker som kendes ved navn. Der var officielt 17 mennesker som grundlagde Theosophical Society, på dagen d. 17. November 1875. Og dette er den officielle dag for grundlæggelsen.

Med-grundlæggere d. 17. November var følgende:
H. P. Blavatsky (1831-1891, forfatter og sproggeni), H. S. Olcot (1832-1907, advokat, journalist m.m.) og W. Q. Judge (1851-1896, advokat, forfatter), samt Charles Sotheran (1847-1902, frimurer, antikvar, journalist), Dr. Charles E. Simmons (læge), Herbert D. Monachesi (1854-1900, journalist), Charles C. Massey (1838-1905, advokat), William L. Alden (1837-1908, journalist, forfatter), George H. Felt (1831-1906, arkitekt, egyptolog), David E. de Lara (Kabalist, frimurer), Hr. William G. Briten (1822-1894, advokat, forfatter, spiritualist), Fru Emma Hardinge-Briten (1823-1899, forfatter, spiritualist), Henry J. Newton (1823-1895, opfinder, fotograf, spiritualist), John Storer Cobb (1838-1904, advokat, forfatter), James H. Hyslop (1854-1920, filosof, parapsykolog), og H. M. Stevens.

Der ud over var der en 9 andre som var med til de indledende møder i perioden 7. september frem til d. 17. november 1875. Dr Seth Pancoast (1823 – 1889, Kabalist), John Wurtele Lovell (1851-1932), R. B. Westbrook (professor i filologi), J. H. Wiggin (1836-1900, Unitar-præst), Dr. H. Carlos, Edwin S. Ralphs, og Francisco Agromonte. Tudor Horton og Dr. W. H. Atkinson (tandlæge) er nævnt som stemme optællere.

I blandt dem alle var en række uddannede jurister eller advokater, en række journalister, herunder to ejere af landsdækkende aviser, et par videnskabsfolk. En del af dem var spiritister eller spiritualister, hvor det bemærkes at betegnelsen den gang tilbage i tid også kunne indebære at dække over udtryk som hermetiker, rosenkreuzer, teosof og lignende mystikere eller filosoffer.

Theosophical Society grundlægges
I perioden op til etableringen af Theosophical Society var en større eller mindre gruppe af datidens veluddannede og intellektuelle med jævne mellemrum forsamlede til en slags aften-soiréer i USA i datidens storby New York. De var efterhånden blevet forsamlet ved mund-til-mund metoden. Rygtet gik at nogle af de forsamlede mystikere, spiritister eller spiritualister m.m. havde ekstra-ordinære evner og visdom. De afholdt til tider foredrag for hinanden i en slags studie-gruppe. En af de senere med-grundlæggere videnskabsmanden G. H. Felt afholdte et af disse foredrag d. 7. september 1875 med titlen “The Lost Canon of Proportion of the Egyptians”.(På dansk: “Egypternes Tabte Religiøse Forskrift for Religiøse Forhold”.) Dette foredrag og denne aften førte til beslutningen om at etablere en organisation eller selskab med henblik på etisk at studere disse og lignende forhold. “Theosophical Society” var navnet som blev valgt. Organisationen eller selskabet skulle være oprigtigt eklektisk og uden at diskriminere det enkelte medmenneske. (Eklektisk med betydningen: at sammenstykke forskellige filosofiske, videnskabelige eller kunstneriske elementer til en ny helhed). Der blev afholdt mange møder for at udarbejde og vedtage Regler, og det nuværende logo blev vedtaget til brug. På dagen d. 17. November 1875 i New York, USA afholdt H. S. Olcott, den nyvalgte formand, selve grundlæggelses-talen for etableringen af Theosophical Society. Og denne dato anses for at være den officielle dag for grundlæggelsen af Theosophical Society.

De centrale med-grundlæggere slår sig ned i Indien
De to centrale med-grundlæggere var fuldt ud besluttet på at udbrede Bevægelsen. Sent i året 1878 rejste de fra New York med kurs mod Bombay i Indien via en mellemlanding i England. Deres afrejse faldt sammen med at man på dette tidspunkt lige var kommet op på at have centre i fem lande: USA, England, Frankrig, Grækenland, og Tyrkiet. Så Theosophical Society stod ikke stille på det tidspunkt. Og efter deres ankomst til Indien skete der mange ting. De etablerede Hovedkvarteret for Selskabet i storbyen Bombay, og det valgte hus blev overstrømmet med besøgene og nye medlemmer. Pressen omtalte dem meget, og H. S. Olcott afholdte foredrag i Bombay og andre steder for overfyldte publikums.

I 1879 rejste H. P. Blavatsky og H. S. Olcott på en turné til det nordlige Indien, og blev varmt modtaget overalt. I Allahabad boede de hos Hr. og Fru Sinnett, som begge blev medlem af Theosophical Society. Hr. Sinnett var redaktør af The Pioneer, som den gang var Indiens mest fremtrædende avis, og han indvilligede i at udgive alle interessante fakta om deres arbejde. Da de oplevede at deres korrespondancer blev for krævende, så besluttede dig sig for at grundlægge tidsskriftet The Theosophist. Det første nummer udkom d. 1. Oktober 1879. Tidsskriftet blev blandt andet grundlagt med henblik på at udbrede ideen for the Theosophical Society, og dets formål, samt derved søge at få flere medlemmer. Der blev afholdt et møde samme år for at fejre Theosophical Society’s fire års fødselsdag, og hvor der var cirka tre hundrede gæster til stede.

I byen Benares, blev der i December 1879 afholdt et møde i Theosophical Society’s administrative råd, the General Council. Mødet blev afholdet med titlen “The Theosophical Society and Universal Brotherhood”. (På dansk: “Teosofisk Selskab og Universelt Broderskab”). Ved dette møde blev Vedtægterne revideret. Og for første gang fremkom ordret ordene: “Teosofisk Selskab blev grundlagt baseret på et Universelt Broderskab for Menneskeheden”. Blandt planerne erklæret i Regel 8(c) fremkom følgende: “At udbrede en følelse af Broderskab i nationerne”.

I år 1882 flytter hovedkvarteret for Theosophical Society fra storbyen Bombay i Indien til en anden driftig by, forstaden Adyar ved byen Madras. Madras kaldes i dag Chennai. Den sidstnævnte by var den gang et vigtigt mødested for intellektuelle og religiøse af mange forskellige retninger. Stedet for hovedkvartert var en bygning som hed Huddleston Gardens. Området som med hjælp fra venner blev købt var på få hektar. Senere udvidede Theosophical Society området til 100 hektar, hvilket i dag er den omtrent samme størrelse som grunden for Theosophcical Society nu har. Theosophcical Society betragtes dog som organisatorisk adskilt fra de mange aktiviteter som foregår på grunden. Se eventuelt Galleriet her på hjemmesiden, hvor der er billeder af hovedkvarteret for Theosophical Society. Hovedkvarteret for det oprindelige Theosophical Society er altså den dag i dag samme sted, i Adyar.

I mellemtiden arbejdede andre centrale med-grundlæggere videre i USA, England og andre lande med at udbrede Theosophical Society. Her gik det ikke så hurtigt som i Indien i samme periode. Med-grundlæggeren W. Q. Judge bør nævnes i denne sammenhæng som vigtig for denne periode. Andre kunne nævnes. Men, jeg vil fremlægge denne tekst forholdsvis kortfattet.

Theosophical Society vokser i størrelse
I løbet af de kommende år voksede Theosophical Society i størrelse. Mange centre blev i løbet af få år etableret i Indien. Dette skyldtes til dels at de to centrale med-grundlæggere rejste meget. Og at de havde stor succes med at få folk til at gå ind for ideen med Theosophical Society. I år 1880 var der i alt 10 centre i Theosophical society, og i år 1884 var der i alt så meget som 107 i alt. En af de vigtige årsager til at medlemstallet steg og at mængden af centre steg i antal var uden tvivl også udbredelsen af tidsskriftet The Theosophist. Men, også mange aktive medlemmer som gjorde en stor indsats for ideen med Theosophical Society.

Theosophical Society har igennem tiden hvor organisationen har eksisteret oplevet opgang og nedgang i medlemstallet. Men, Theosophical Society er stadig den dag i dag en sund og meget levende organisation med mange tusinde medlemmer i over 70 lande. Hvorfor ikke være medlem af denne oprindelige og meget spændende organisation?

Teosofi, er det som det betyder.
Udtrykket “Teosofi” kommer fra Græsk theosophia, som består af to ord: theos (“gud,” “guder,” eller “guddommelig”) og sophia (“visdom”). Theosophia kan derfor oversættes som gudernes visdom,” “visdom i guddommelige ting,” eller “guddommelig visdom”.

Ordet “teosofi” blev først brugt i skrifter i løbet af perioden år 300 til år 600 efter vor tidsregning af de Neo-Platoniske filosoffer fra Alexandria. De brugte dette udtryk til at betegne en oplevelses-orienteret viden som fremkommer ved åndelige, ikke intellektuelle metoder. Med tiden, benyttede mange mystikere og åndelige bevægelser i vesten (hovedsagelig Kristen-baserede) ordet “teosofi” i deres lære. Blandt dem finder vi Mester Eckhart i det 14’ende århundrede, Jacob Boehme i det 17’ende århundrede, og Emanuel Swedenborg i det 18’ende århundrede, og andre. I den sidste fjerdedel af det 19’ende århundrede grundlagde H. P. Blavatsky, H. S. Olcott, og en gruppe lige-sindede medmennesker den internationale organisation Theosophical Society. På den måde bragte de igen udtrykket “teosofi” frem i lyset. De påstod at TS arbejde var en fortsættelse af tidligere Teosoffers, især de Græske og Alexandrinske filosoffer, og her Neo-Platonisterne.

Indenfor den moderne Teosofiske bevægelse har ordet “Teosofi” været brugt med mange forskellige betydninger:

Det benyttes hyppigt for at beskrive den mængde af lære som blev udgivet via H. P. Blavatsky og andre Teosofiske forfattere. Denne mængde af viden kaldes hyppigt for “moderne Teosofi” (med stort T).
Ordet teosofi benyttes også til at referere til den universelle Gamle Visdom som lægger bag alle religioner, som kan findes i deres kerne når de får fjernet deres slagger, tomheder, og fordomme. Dette refereres sommetider til som “gammel” eller “tidløs” teosofi.
Disse to anvendelser af ordet refererer til en mængde af lære fremlagt af forskellige viise, i forskellige dele af verden, og i forskellige tidsperioder.

Som vi har set det, så refererer teosophia til en Guddommelig Visdom, det vil sige, en bevidsthedstilstand hvor i den viise eller mystikeren bevæger sig ovenfor hans eller hendes sind og oplever en direkte, transcendental-begrebsmæssig, oplevelse af Sandhed. Dette er den primære mening med ordet Teosofi. Teosofi indebærer altså en søgen efter sandhed og viden.

Hvad med-grundlæggere af Theosophical Society sagde om ordet Teosofi.
Ordet teosofi er måske bedst defineret af de centrale med-grundlæggere af Theosophical Society. Jeg vil citere formanden og med-grundlæggeren Henry S. Olcott (1832-1907), korresponderende sekretær og med-grundlægger Helena P. Blavatsky (1831-1891), og med-grundlæggeren William Q. Judge (1851-1896).

*** 1 ***
H. P. Blavatsky skrev:
“Teosofi er gudommelig viden eller videnskab.”…..”Guddommelig Visdom,” Theosophia (Φεοσοφια), eller Gudernes Visdom”, og hun benægtede at teosofi var en religion.
(Se “Nøglen til Teosofien”, 2. udg. 1890, s. 1. Bogen findes gratis på Internettet.)

*** 2 ***
H. P. Blavatsky skrev:
“For sand Teosofi ER ALTRUISME, og vi kan ikke gentage det tit nok. Det er broderlig kærlighed, fælles hjælpsomhed, klippefast hengivenhed overfor Sandhed. Hvis mennesker først blot ville blive klar over at det kun er ved hjælp af disse forhold at sand glæde kan findes, og aldrig i rigdom, besiddelser, eller nogen som helst selvisk gratificering, så vil de mørke skyer rulle væk, og en ny menneskehed vil blive født på jorden.”
(Se artiklen “Our Cycle and the Next”, 1889)

*** 3 ***
H. P. Blavatsky skrev:
“I dens kapacitet som en abstrakt organisation, så tror Society ikke på noget, godtager ikke noget som helst, og underviser ikke i noget som helst. Society kan per se ikke og bør ikke varetage nogen bestemt religion. Kulte, er når alt kommer til alt, blot vehikler, mere eller mindre materielle former, som indeholder større eller mindre grad af essensen af Sandhed, som er En og universel. Teosofi er i princippet den åndelige så vel som den fysiske videnskab for denne Sandhed, selve essensen af deistisk og filosofisk efterforskning. Som synlig repræsentant for universel Sandhed – fordi alle religioner og filosofier er indeholdt der i, og fordi hver af dem indeholder en del af denne Sandhed – så kan Society ikke være mere sekterisk, eller have mere forkærlighed, eller partiskhed, end et antropologisk eller et geografisk selskab. Beskæftiger de sidstnævnte sig med hvorvidt deres udforskere tilhører den ene eller den anden religion, så længe som enhver af deres medlemmer udfører hans pligter tappert?”
(Se “The New Cycle”, H. P. Blavatsky Collected Writings, vol. XI, 1889, p. 124)

*** 4 ***
W. Q. Judge skrev:
“I vores anstrengelser med hensyn til at opnå succes, der må vi undgå dogmatik indenfor teosofi lige så meget som indenfor alt andet, for det øjeblik vi dogmatiserer og insisterer på vores egen konstruktion af teosofi, det øjeblik taber vi ideen om Universelt Broderskab af syne og sår frøene til fremtidige problemer.”
(Se ”DOGMATISM IN THEOSOPHY”, af W. Q. Judge, i the Path, January, 1892)

*** 5 ***
W. Q. Judge med-grundlægger af Theosophical Society om hans bog ”The Ocean of Theosophy”:
“På denne bogs sider sider gøres et forsøg på at skrive om teosofi på en sådan måde at det kan forstås af den almindelige læser. Dristige påstande fremlægges i den om forfatterens viden, men det skal på samme tid tydeligt forstås at han er alene ansvarlig for det som er skrevet der i: the Theosophical Society er ikke involveret deri eller bundet af noget som helst sagt i denne bog, ej heller er nogen af dets medlemmer på nogen måde mindre gode Teosoffer fordi de måske ikke vil godtage det som jeg har skrevet.”
(Se “The Ocean of Theosophy” by William Q. Judge, Forord, p. ix; 1893)

*** 6 ***
H. S. Olcott skrev:
“Teosoffen er et menneske, som uanset sin race, trosopfattelse, eller tilstand, aspirerer hen mod at nå denne højde af visdom og indre lyksalighed via selv-udvikling; og, derfor, vil du kunne se, at det er umuligt i et Theosophical Society som vi har grundlagt – og som vi håber at du vil være medlem af – at have en enkelt trosopfattelse for vores medlemmer at give tilslutning til, eller en slags bøn for dem at godtage, eller alle slags regler som ville interferere med deres individuelle relationer til kaste, eller noget andet socialt og ydre miljø ikke reelt i modsætning til Teosofisk udforskning. Du kan også udlede, at på trods af de falske påstande og uvidende fejlopfattelser hos mange af vores kritikere, så er det sådan, at vi ikke prædiker en ny religion, eller grundlægger ikke en ny sekt, eller en ny filosofi skole eller okkult videnskab.”
…….
“… vores konstante tema, disse sidste syv år, har været det for mit nuværende foredrag, dvs., at teosofi er det videnskabelige og eneste faste grundlag for religion. Vi nægter at der er den mindste konflikt mellem sand religion og sand videnskab. Vi benægter at nogen som helst religion kan være sand, hvis den ikke hviler på videnskabelige grundlag.”
…….
“Teosofisk udforskning, er derfor grundlagt og klippegrunden for både religion og videnskab; og ved at ignorere alle disse årsager som holder mennesker væk fra hinanden, og bevæbner broder imod broder, så er den en udbreder af fred og harmoni blandt mennesker – kort sagt, af Universel Broderskab.”
…….
“Hvis Psykologi er en videnskab, – og Psykologi inkluderer lærdom om guddommelig visdom – så er denne søgen efter religiøs sandhed – religions videnskabelige grundlag. Teosofi er derfor religions videnskabelige grundlag, for denne udforskning er Teosofi. Dette mener jeg er tydeligt nok, og jeg kan ikke se hvordan noget fornuftigt menneske, af uanset hvilken trosretning eller sekt, kunne sætte sig i modsætningsforhold til os. Hvis hans sekt eller hans snæversyn er mere dyrebar for ham end lærdommen om sandheden, så behøver vi selvfølgelig ikke at diskutere med ham. Han ville ikke kunne forstå os, eller, hvis han kunne, så ville han ikke indrømme det. Måske han i hans småfornærmethed, endda ville gå hen og beskylde os for falskhed.”
(Se “Theosophy : Religion and Occult Science”, 1885, af H. S. Olcott, p. 145-148. Bogen findes gratis på Internettet.)

Teosofi betragtes som en speciel videnskab.
På baggrund af de ovennævnte tanker, så synes det tydeligt at – teosofi – en en etisk videnskab, og at det er en oplevelses-orienteret videnskab, som beskæftiger sig med alle forhold i livet på en etisk videnskabelig og oplevelses-orienteret videnskabelig måde. En videnskab som beskæftiger sig med både verdslig og religiøse forhold på en etisk videnskabelig og oplevelses-orienteret videnskabelig måde. Og ikke på en dogmatisk måde. For det er samtidig frit for den enkelte at fremlægge sine egne videnskabelige eller åndsvidenskabelige opfattelser om hvad teosofi er i Theosophical Society indenfor rammerne af de tre velkendte formål, og, det meget vigtige og alt for ofte misforståede koncept, Konceptet for Tankefrihed. Det er denne teosofiske videnskab eller det vi kan kalde videnskaben om teosofi, som nogle medlemmer af Theosophical Society håber en dag bliver anerkendt som mindst lige så vigtig som nutidens almindelige videnskabelige retninger er det. Det vil sige mindst på lige fod med biologi, fysik, kemi, sociologi, psykologi osv.,osv.

Teosofisk Selskab i Danmark er en støtte hjemmeside til organisationen Theosophical Society med hovedsæde i byen Adyar i Indien. Theosophical Society blev grundlagt i år 1875, og er en verdensomspændende organisation. Hjemmesiden er oprettet af en mindre gruppe af danske medlemmer af dette oprindelige Theosophical Society. Hjemmesiden har blandt andet til formål at informere på dansk om vigtige artikler fra teosofiske, begivenheder og arrangementer som sker i Theosophical Society rundt om i verdenen i de over halvfjerds lande som organisationen befinder sig i. Folkene bag hjemmesiden søger også at udgive relevante danske artikler på hjemmesiden, og modtager gerne velmente tekster, artikler eller andre bidrag til offentliggørelse på hjemmesiden i denne forbindelse.. Vi søger der ud over i fællesskab at få en afdeling af Theosophical Society op at stå her i Danmark igen. Vi mener, ikke at det var godt at omtrent alle danske afdelinger lukkede ned i år 1989 på grund af uenigheder og misforståelser.

Denne hjemmeside Teosofisk Selskab i Danmark støtter derfor op om den oprindelige ide og hensigt med Theosophical Society, angivet af dens med-grundlæggere da Theosophical Society blev grundlagt i år 1875, og sådan som den stadig angives i dag. Dette på trods af en række ukorrekte påstande om det modsatte.

I denne sektion af hjemmesiden vil der efter hensigten løbene komme forskellige nye artikler, podcasts, videoer og andre indlæg. Det kan være ny-videnskabelige indlæg, eller indlæg om historie og arkæologi, eller om reigiøse teorier og påstande, eller etisk humanistiske tiltag m.m. Og andre ting kan komme på tale. Vælg mellem mulighederne nedenfor eller for eksempel andre sider på denne hjemmeside.

• Artikler
• Podcasts
• Videoer
• Gallerier