Om Teosofi

Teosofi, er det som det betyder.
Udtrykket “Teosofi” kommer fra Græsk theosophia, som består af to ord: theos (“gud,” “guder,” eller “guddommelig”) og sophia (“visdom”). Theosophia kan derfor oversættes som gudernes visdom,” “visdom i guddommelige ting,” eller “guddommelig visdom”.

Ordet “teosofi” blev først brugt i skrifter i løbet af perioden år 300 til år 600 efter vor tidsregning af de Neo-Platoniske filosoffer fra Alexandria. De brugte dette udtryk til at betegne en oplevelses-orienteret viden som fremkommer vis åndelige, ikke intellektuelle metoder. Med tiden, benyttede mange mystikere og åndelige bevægelser i vesten (hovedsagelig Kristen-baserede) ordet “teosofi” i deres lære. Blandt dem finder vi Mester Eckhart i det 14’ende århundrede, Jacob Boehme i det 17’ende århundrede, og Emanuel Swedenborg i det 18’ende århundrede, og andre. I den sidste fjerdedel af det 19’ende århundrede grundlagde H. P. Blavatsky, H. S. Olcott, og en gruppe lige-sindede medmennesker den internationale organisation Theosophical Society. På den måde bragte de igen udtrykket “teosofi” frem i lyset. De påstod at TS arbejde var en fortsættelse af tidligere Teosoffers, især de Græske og Alexandrinske filosoffer, og her Neo-Platonisterne.

Indenfor den moderne Teosofiske bevægelse har ordet “Teosofi” været brugt med mange forskellige betydninger:

Det benyttes hyppigt for at beskrive den mængde af lære som blev udgivet via H. P. Blavatsky og andre Teosofiske forfattere. Denne mængde af viden kaldes hyppigt for “moderne Teosofi” (med stort T).
Ordet teosofi benyttes også til at referere til den universelle Gamle Visdom som lægge bag alle religioner, som kan findes i deres kerne når de får fjernet deres slagger, tomheder, og fordomme. Dette refereres sommetider til som “gammel” eller “tidløs” teosofi.
Disse to benyttelser af ordet refererer til en mængde af lære fremlagt af forskellige viise, i forskellige dele af verden, og i forskellige tidsperioder.

Som vi har set det, så refererer teosophia til en Guddommelig Visdom, det vil sige, en bevidsthedstilstand hvor i den viise eller mystikeren bevæger sig ovenfor hans eller hendes sind og oplever en direkte, transcendental-begrebsmæssig, oplevelse af Sandhed. Dette er den primære mening med ordet Teosofi. Teosofi indebærer altså en søgen efter sandhed og viden.

Hvad med-grundlæggere af Theosophical Society sagde om ordet Teosofi.
Ordet teosofi er måske bedst defineret af de centrale med-grundlæggere af Theosophical Society. Jeg vil citere formanden og med-grundlæggeren Henry S. Olcott (1832-1907), korresponderende sekretær og med-grundlægger Helena P. Blavatsky (1831-1891), og med-grundlæggeren William Q. Judge (1851-1896).

*** 1 ***
H. P. Blavatsky skrev:
“Teosofi er gudommelig viden eller videnskab.”…..”Guddommelig Visdom,” Theosophia (Φεοσοφια), eller Gudernes Visdom”, og hun benægtede at teosofi var en religion.
(Se “Nøglen til Teosofien”, 2. udg. 1890, s. 1. Bogen findes gratis på Internettet.)

*** 2 ***
H. P. Blavatsky skrev:
For sand Teosofi ER ALTRUISME, og vi kan ikke gentage det tit nok. Det er broderlig kærlighed, fælles hjælpsomhed, klippefast hengivenhed overfor Sandhed. Hvis mennesker først blot ville blive klar over at det kun er ved hjælp af disse forhold at sand glæde kan findes, og aldrig i rigdom, besiddelser, eller nogen som helst selvisk gratificering, så vil de mørke skyer rulle væk, og en ny menneskehed vil blive født på jorden.
(Se artiklen “Our Cycle and the Next”, 1889)

*** 3 ***
W. Q. Judge skrev:
I vores anstrengelser med hensyn til at opnå succes, der må vi undgå dogmatik indenfor teosofi lige så meget som indenfor alt andet, for det øjeblik vi dogmatiserer og insisterer på vores egen konstruktion af teosofi, det øjeblik taber vi ideen om Universelt Broderskab af syne og sår frøene til fremtidige problemer.”
(Se ”DOGMATISM IN THEOSOPHY”, af W. Q. Judge, i the Path, January, 1892)

*** 4 ***
W. Q. Judge med-grundlægger af Theosophical Society om hans bog ”The Ocean of Theosophy”:
“På denne bogs sider sider gøres et forsøg på at skrive om teosofi på en sådan måde at det kan forstås af den almindelige læser. Dristige påstande fremlægges i den om forfatterens viden, men det skal på samme tid tydeligt forstås at han er alene ansvarlig for det som er skrevet der i: the Theosophical Society er ikke involveret deri eller bundet af noget som helst sagt i denne bog, ej heller er nogen af dets medlemmer på nogen måde mindre gode Teosoffer fordi de måske ikke vil godtage det som jeg har skrevet.”
(Se “The Ocean of Theosophy” by William Q. Judge, Forord, p. ix; 1893)

*** 5 ***
H. S. Olcott skrev:
“Teosoffen er et menneske, som uanset sin race, trosopfattelse, eller tilstand, aspirerer hen mod at nå denne højde af visdom og indre lyksalighed via selv-udvikling; og, derfor, vil du kunne se, at det er umuligt i et Theosophical Society som vi har grundlagt – og som vi håber at du vil være medlem af – at have en enkelt trosopfattelse for vores medlemmer at give tilslutning til, eller en slags bøn for dem at godtage, eller alle slags regler som ville interferere med deres individuelle relationer til kaste, eller noget andet socialt og ydre miljø ikke reelt i modsætning til Teosofisk udforskning. Du kan også udlede, at på trods af de falske påstande og uvidende fejlopfattelser hos mange af vores kritikere, så er det sådan, at vi ikke prædiker en ny religion, eller grundlægger ikke en ny sekt, eller en ny filosofi skole eller okkult videnskab.”
…….
“… vores konstante tema, disse sidste syv år, har været det for mit nuværende foredrag, dvs., at teosofi er det videnskabelige og eneste faste grundlag for religion. Vi nægter at der er den mindste konflikt mellem sand religion og sand videnskab. Vi benægter at nogen som helst religion kan være sand, hvis den ikke hviler på videnskabelige grundlag.”
…….
“Teosofisk udforskning, er derfor grundlagt og klippegrunden for både religion og videnskab; og ved at ignorere alle disse årsager som holder mennesker væk fra hinanden, og bevæbner broder imod broder, så er den en udbreder af fred og harmoni blandt mennesker – kort sagt, af Universel Broderskab.”
…….
“Hvis Psykologi er en videnskab, – og Psykologi inkluderer lærdom om guddommelig visdom – så er denne søgen efter religiøs sandhed – religions videnskabelige grundlag. Teosofi er derfor religions videnskabelige grundlag, for denne udforskning er Teosofi. Dette mener jeg er tydeligt nok, og jeg kan ikke se hvordan noget fornuftigt menneske, af uanset hvilken trosretning eller sekt, kunne sætte sig i modsætningsforhold til os. Hvis hans sekt eller hans snæversyn er mere dyrebar for ham end lærdommen om sandheden, så behøver vi selvfølgelig ikke at diskutere med ham. Han ville ikke kunne forstå os, eller, hvis han kunne, så ville han ikke indrømme det. Måske han i hans småfornærmethed, endda ville gå hen og beskylde os for falskhed.”
(Se “Theosophy : Religion and Occult Science”, 1885, af H. S. Olcott, p. 145-148. Bogen findes gratis på Internettet.)

Teosofi betragtes som en speciel videnskab.
På baggrund af de ovennævnte tanker, så synes det tydeligt at – teosofi – en en etisk videnskab, og at det er en oplevelses-orienteret videnskab, som beskæftiger sig med alle forhold i livet på en etisk videnskabelig og oplevelses-orienteret videnskabelig måde. En videnskab som beskæftiger sig med både verdslig og religiøse forhold på en etisk videnskabelig og oplevelses-orienteret videnskabelig måde. Og ikke på en dogmatisk måde. For det er samtidig frit for den enkelte at fremlægge sine egne videnskabelige eller åndsvidenskabelige opfattelser om hvad teosofi er i Theosophical Society indenfor rammerne af de tre velkendte formål, og, det meget vigtige og alt for ofte misforståede koncept, Konceptet for Tankefrihed. Det er denne teosofiske videnskab eller det vi kan kalde videnskaben om teosofi, som nogle medlemmer af Theosophical Society håber en dag bliver anerkendt som mindst lige så vigtig som nutidens almindelige videnskabelige retninger er det. Det vil sige mindst på lige fod med biologi, fysik, kemi, sociologi, psykologi osv.,osv.

Sidst revideret d. 15-08-2018