Med-grundlæggerne af Theosophical Society

Her nedenfor følger nogle korte biografier af nogle af de centrale med-grundlæggere. Listen vil om muligt blive udvidet senere.
H. P. Blavatsky, H. S. Olcott og W. Q. Judge

Kort beskrivelse af med-grundlæggeren H. S. Olcott
Henry Steel Olcott blev født d. 2. august, 1832 – død 17. februar, 1907.

Henry Steel Olcott, eller oftere angivet H. S. Olcott var en af de absolut fremtrædende med-grundlæggere af Theosophical Society. Han blev fra starten valgt som formand for Theosophical Society. Og han var formand ind til sin død i år 1907. H. S. Olcott blev født faderen Henry Wyckoff Olcott og moderen Emily Steel, som begge kom fra New York i USA. Han blev født i Orange, New Jersey, d. 2. august, 1832, som det ældste barn af seks børn.

Fra sine tidlige år var H. S. Olcott fordybet i landbrugs forsøg, og i en alder af 23 år blev hans arbejde på den Videnskabelige Landbrugs Farm (the Scientific Agricultural Farm) nær Newark, New Jersey givet international opmærksomhed. Hans succes på stedet bragte ham tilbud fra flere steder. Og han beskæftige sig på forskellige måder med landbrugs forskning ind til omkring år 1860. Han var i nogle år ind til år 1860 ansat som Associeret Landbrugs-redaktør på avisen New York Tribune i USA.

Han blev gift d. 26. april, 1860 med Mary Epplee Morgan, fra New Rochelle, New York. Hun var datter af Præsten Richard U. Morgan, som var leder af Trinity sogn i denne by. De fik tre sønner og en datter, men uheldigvis døde datteren og en søn som spæd.

H. S. Olcott blev i år 1862 indrulleret i den Nordlige Hær i den amerikanske borgerskrig (1861-1864) og kæmpede under North Carolina kampagnen under General Burnside. Han blev efter denne kampagne sygemeldt og blev sendt til New York for at blive rask. H. S. Olcott blev oberst i forbindelse med borgerkrigen. Oberst Olcott var i besiddelse af et ekstraordinært mod, både fysisk og moralsk. Man kan sige, at dette karaktertræk ikke utænkeligt blev formet i denne periode, og var til stede i resten af hans liv.

Da H. S. Olcott blev rask blev han ikke bedt om at vende tilbage til aktiv tjeneste i hæren. Regeringen bad ham varetage en efterforskning af bedrageri i Mønstrings- og Afskedigelses Kontoret (Mustering and Discharging Office). I de næste få år var H. S. Olcott beskæftiget med lignende arbejde indenfor regeringen og militæret under borgerkrigen. H. S. Olcott var en meget dygtig mand til dette arbejde og modtog stor hæder for det.

H. S. Olcott blev give tilladelse til at praktisere som advokat i år 1868. Og ved afslutningen på hans tjenester i regeringen oprettede han en privat praksis som advokat. Blandt hans klienter var mange af de store koncerner i landet.

I alle disse år havde H. S. Olcott været interesseret i Spiritualitet, og i år 1874 blev han bedt om at påtage sig en special opgave for avisen New York Graphic for at rapportere om de psykiske fænomener på Eddy farmen i delstaten Vermont lige nord for New York. Som et resultat af disse oplevelser udgav han bogen People From the Other World. Det var imens han var udsendt til Eddy farmen lige udenfor Chittenden i Vermont for at rapportere om psykiske fænomener, at han for første gang mødte H. P. Blavatsky. (H. P. Blavatsky var som bekendt et andet af de fremtrædende med-grundlæggere af Theosophical Society). H. P. Blavatsky var ifølge private breve, som blev efterladt, ankommet til stedet efter ønske fra hende selv og hendes åndelige vejleder som hun kaldte mester Morya. H. P. Blavatsky angav at Morya var hovedkraften bag etableringen af selve Theosophical Society. H. S. Olcott delte sine opfattelser med H. P. Blavatsky og de arbejdede herefter i fællesskab for at udføre den ide som H. P. Blavatsky havde med at etablere Theosophical Society.

H. S. Olcott skrev om deres forhold til hinanden: “Hverken i begyndelsen eller i bagefter havde nogen af os følelsen af at den anden var af det modsatte køn. Vi var simpelthen rigtig gode venner, sådan betragtede vi hinanden, og sådan kaldte vi hinanden.” [3] Og yderligere, “Hun kiggede på mig som i genkendelse fra den første time, og aldrig siden har det blik ændret sig … Det var lærer og elev, ældre ven og yngre, begge fokuseret på et fælles mål, men hun med kraften og den viden, der hører hjemme hos løver og de viise mennesker.”[4] Det bør huskes på at H. S. Olcott allerede på dette tidspunkt havde et godt hjerte og med tiden var blevet et menneske som søgte at hjælpe andre.

Formand for Theosophical Society
Da Theosophical Society blev grundlagt blev H. S. Olcott valgt som dets formand. En af årsagerne her tilvar sikkert hans store organisations-talent. Og han brugte dette resten af sit liv med henblik på at organisere og administrere Theosophical Society, så dets ide og hensigt kunne udbredes på bedst mulig måde.

H. S. Olcott tager til Indien med H. P. Blavatsky
I i december i året 1878 rejste H. S. Olcott og H. P. Blavatsky til Indien med henblik på at udbrede Theosophical Society der. Opfattelsen var, at der hvor formanden for Theosophical Society var, der var hovedkvarteret for Theosophical Society. Det nye hovedkvarter kom til at ligge i Bombay i Indien fra år 1879-1882. Og fra år 1882 ind til og med i dag har det ligget i forstaden Adyar til storbyen Madras, i dag kaldet Chennai.

H. S. Olcott opdagede efter kort tid en naturlig evne for at kunne heale andre. Og i forbindelse med hans rejser over hele Indien gjorde han brug af denne evne og hjalp mange hundreder og endda tusinder af mennesker af med d´forskellige lidelser de havde. Senere ophørte han med at fokusere på at heale og begyndte at fokusere mere på at udbrede det hans forstod var visdomslære.

H. S. Olcott igangsatte mange ting i hans tid i Indien og på hans rejser. Og for eksempel også på hans rejser til andre lande som Ceylon (Sri Lanka) og også til Japan. Han var med til at opstarte skoler for børn. På Ceylon var han med til at starte cirka 200 skoler op. I Japan afholdte han cirka 76 foredrag for mindst hen mod 200.000 mennesker i alt. Han etablerede det vigtige bibliotek i hovedsædet i Theosophical Society i Adyar. Et bibliotek som i dag rummer mange historisk vigtige, gamle og sjældne skrifter fra Indien og andre lande. I perioden 1875-1906 havde H. S. Olcott udstedt så meget som 893 diplom-beviser for afdelinger i Theosophical Society. H. S. Olcott udgav en del bøger, herunder The Buddhist Catechism, 1881. Han skrev en del artikler både om Buddhisme, Hinduisme, og Zoroastrisme, og andet. Eller afholdt foredrag som senere blev omsat til artikler.

Mange vanskeligheder stødte han på. Men, via hans godhjertede sind arbejdede han utrætteligt videre på trods af godt og ondt. Han udholdte tappert og tålmodigt hans sidste forlængede lidelser i form af fysisk sygdom, imens han så døden i øjnene. Det siges at hans venner de indiske vismænd ankom ved hans seng kort før hans død. Han døde fysisk på denne jord d. 17. februar 1907. Han aftryk i historiebøger er den for en mand som formåede at udøve et stærkt organisationstalent og en mand som healede tusinder af hans medmennesker. H. S. Olcott’s bøger Old Diary Leaves kan betegnes som et vigtigt historisk dokument. Uden dem ville der have været meget mindre viden om Theosophical Society’s historie.

Kort beskrivelse af med-grundlæggeren H. P. Blavatsky
Helena Petrovna Blavatsky blev født 11/12. august, 1831 – død 8. maj, 1891.

H. P. Blavatsky kan uden tøven siges at have været en af de mennesker som har sat de allerstørste fodaftryk i historiebøgerne igennem de sidste cirka 140 år indenfor det vi i dag populært og bredt kalder Nyreligiøsitet eller New Age. Der er flere forhold som godtgør denne opfattelse.

Dette kan begrundes med at mange af de nutidige nyreligiøse grupper – samt forskellige forfattere og foredrags-holdere – påstår at de kan spore deres lære tilbage til den lære H. P. Blavatsky fremlagde eller påstår de at de benytter centrale dele af den. Om det så er sandt er måske en anden sag. H. P. Blavatsky’s arbejde med at udbrede en østlig orienteret lære indenfor religiøse traditioner kan siges, at have lagt grundlaget for mange nyere religiøse tendenser og grupperinger.

Det kan også begrundes med at H. P. Blavatsky tydeligt er blandt de mest bemærkelsesværdige personligheder som er fremkommet i nyere tid her blandt os mennesker. En ting er at hun var et sprog-geni (polyglot), og kunne dokumenteret tale eller skrive mindst 10-15 sprog; hun siger selv mere end 40 sprog flydende i alt, allerede som ung pige. (Russisk, Fransk, Engelsk, Tysk, Sanskrit, Hebraisk, Oldgræsk, Latin, Arabisk, Egyptiske Hieroglyffer, Tibetansk, og mere kan dokumenteres.)

Der ud over kan man tilføje hendes meget omfattende viden indenfor forskellige videnskabelige områder og mange religiøse områder, herunder også filosofi. En anden er at hun ifølge store mængder af historisk dokumentation tilsyneladende, og på et højt niveau, var i besiddelse af mange ekstra evner og sanser, som man i dag ofte kun hører om i de gamle mytologiske fortællinger eller de gamle religioner, især i de østlige lande. Hun materialiserede tilsyneladende utallige gange objekter og
ting ud af den blå luft, gav gode hjælpsomme råd og helbredende opskrifter, eller demonstrerede styring af klokkelyde og bankelyde ud af den såkaldte blå luft m.m.

Hun blev født om natten 11/12 august 1831 (kl. 1.42 om morgenen, jf. indiske astrologer i år 1894; jf. tidsskriftet The Theosophist, Okt. 1893). Efter russisk kalender den gang var datoen 30/31 Juli. Det skete i datidens Zar-Rusland og i vores nutids Ukraine i byen Ekaterinoslav, i dag kaldet Dnipropetrovsk. (Muligvis i stedet i landsbyen Rugodevo lige udenfor Ekaterinoslav). Hun døde d. 8. maj 1891, kl. 14.25 om eftermiddagen i London.

Ekaterinoslav var en lille by den gang, beliggende syd for hovedbyen Kiev ved Dneiper-floden. Fødehjemmet er blevet til et museum for hendes liv og blev etableret af folk fra Theosophical Society i år 1994. Hun blev døbt Helena Petrovna de Hahn. Hendes far hed Peter Alexeyevich de Hahn (1798-1873) og var kaptajn senere
oberst hos artilleri-tropper i hæren og specialist i heste opdræt. Hendes moder var Yelena Andreyevich Fadeyev (1814-1842), digter og forfatter, samt oversætter af nogle af Sir Edward Bulwer Lytton’s (1803-1873) værker til Russisk.

H. P Blavatsky havde en blandet hårfarve, som var blond med brunt i, og med lidt krøller i. Hun havde stærke grå-blå øjne. Hendes ansigtstræk ved øjnene lignede delvist de Tibetansk- Mongolske Kalmyk folk som boede i området ved Saratov og Astrakhan, cirka tusinde kilometer øst for hendes fødehjem. Men hun var ifølge hendes afstamning fra Frankrig, Slavonien, og Tyskland området i nogle af de seneste generationer. H. P. Blavatsky’s bedstefar A. M. Fadeyev var trustee for Kalmyk stammerne i området i en periode. En del af Kalmykerne var Tibetanske Buddhister. Så H. P. Blavatsky var allerede som barn lidt i kontakt med disse.

Som barn var hun en meget sammensat personlighed. Hun var meget god og rar, og varmhjertet. Hun søgte endda at skåne at natsværmere blev fanget når familien med cirka tyve tjenere m.m. var på natlig udflugt for at jagte nat-sværmere; HPB’s bedstemor var videnskabelig specialist i botanik og flora. Især var hun god mod de fattige børn og legekammerater. Hun legede hellere med de fattige børn og tjenestefolkenes børn end med de rige.

Men, hvis man kom på tværs af hendes etiske opfattelse, så kunne hun let blive meget umulig at have med at gøre. Dette oplevede hendes guvernanter især, når de søgte at give hende en skolegang, som ikke fokuserede nok på visdom efter H. P. Blavatsky’s opfattelse. I protest stak hun af, og gemte sig ofte, sikkert som en protest med bogen Salmon’s Visdom (Kristen apokryf bog, ca. 100 fvt.), som blandt andet nogenlunde ordret siger: Den som ikke beskæftiger sig med visdom i sit liv lever et spildt og miserabelt liv. – Men hun gjorde så vidt vides aldrig nogen fortræd. Når hun så fulgte sin skolegang, så var hun til gengæld den mest ihærdige studerende man kunne ønske sig. Og hun var intelligent og dygtig ved vi. Hendes lillesøster Vera, hendes tante Nadja og andre i den nære familie har på skrift fortalt at hun havde hun flere af hendes bemærkelsesværdige evner allerede som barn. Hun omtaler også selv dette i nogle af hendes breve til andre personer. Hun var tilsyneladende født med disse evner og ekstra sanser. Og videreudviklede dem efterhånden som hun blev voksen og ældre.
(Allerede som barn var hun vågen 24 timer i døgnet og levede med hendes evner til at materialisere objekter og flytte dem med tankens kraft. Dette skrev HPB selv. Se “H. P. B. Speaks”, Vol. II, p. 61. Se også tidsskriftet The Path, Marts 1896, p. 368-373. The Incidents in the Life of Madame Blavatsky, af A. P. Sinnett, 1886, p.
25, p. 34- 35, p. 41-42.)

H. P. Blavatsky blev gift i Juli 1848 med den meget ældre General Nikifor Blavatsky (ca. 1809-1872). Hun var sammen med ham i kun 3 uger. Hun stak af, da han begyndte at befamle hende. Det sidste skrev hun i nogle senere noter til en artikel.

Som voksen fortsatte hendes noget sammensatte personlighed omend hun syntes mere rolig i hendes adfærd. Hun kunne imidlertid med godhjertet humor iblandet kritik gå meget op i en eller anden ting som nogen havde gjort samme dag. Og virke konfronterende i den forbindelse. Men ellers, og, på trods af at hendes konstante protest imod såkaldte tåbelige konventionelle opstyltede samfundsformer ofte prægede hendes adfærd, så synes hensigten med alt hvad hun gjorde at være af velment og godgørende karakter. Hendes afsky imod indtagelsen af alkohol var f.eks. en af de ting, som folk ofte blev gjort opmærksom på i forskellige sammenhænge. Men som hoved-regel var hun varmhjertet og hengiven overfor de som hun talte med. Men kom man for meget på tværs af ideen om visdom, så kunne hun let være meget besværlig at have med at gøre eller at tale med. Hun var også ofte humoristisk med en åndelig pointe for øje. I perioden 1851-1873 rejste hun verden rundt og besøgte mange lande, kulturer og religioner. Her mødte hun mange andre mystikere og åndelige mennesker. Og hun hjalp hvor hun kunne.

Men efter en besked fra hendes vejleder Mester Moyra i år 1873 ophørte dette, skriver hun selv, og hun rejste til New York for at opstarte Theosophical Society. H. P. Blavatsky nævner selv, i et privat brev, at Mester Moyra var hovedkraften bag etableringen af Theosophical Society. Mester Moyra og andre mestre omtalt af H. P. Blavatsky er såvidt vides kun blevet set af få andre medmennesker; dokumentation siger cirka 25 i alt på H. P. Blavatsky’s tid. Og det angives i nogle af de såkaldte mester-breve eller mahtama-breve at mestrene Morya og KH
de bakkede op om Theosophical society’s formål og dets specielle Koncept for Tankefrihed og dets formål om Universelt Broderskab.

Hun grundlagde sammen med 16-25 andre den verdensomspændende organisation Theosophical Society d. 17. November 1875 i New York i USA. En organisation som findes i dag. En yderst speciel organisation, der som nævnt havde et meget specielt Koncept for Tankefrihed indbygget og med udstrakt grad af selvstyre for de enkelte lande og centre. På en måde en slags videnskabs-filosofisk forening som forsker i visdom og religiøse forhold, samt meningen med livet. Dens hovedformål blandt dens tre centrale formål var og
er at udbrede et Universelt Broderskab, dvs. kort sagt at udbrede universel uselvisk adfærd og undgå separatistisk adfærd.

I hendes aktive ydre periode, dvs. årene 1874-1891, hvor hun blev kendt som forfatter til en meget stor mængde af artikler og bøger, da nåede hun i sit liv at udgive over 10 bøger, og noget i retningen af cirka 1000 artikler. Og der ud over foreligger den en enorm mængde af breve som hun skrev til folk fra mange forskellige lande. Hendes lære kan kort siges, at være at søge at udbrede uselvisk adfærd og etableringen af uselvisk visdom i bevidstheden for menneskeheden baseret på en speciel lære som kaldes flere navne, herunder blandt andet Visdoms Traditionen.

Der er forskellige opfattelser af hvad Visdoms Traditionen egentlig er for en lære. Også vidt forskellige opfattelser. Den lære H. P. Blavatsky fremlagde var kun hendes egen version, og hendes egen version af Teosofi. Andre havde jo deres egne versioner af Teosofi i organisationen Theosophical Society. Og har det også i dag. Dette fordi at – teosofi – som begreb blev udforsket som en videnskab, oplevelses-orienteret psykologisk og på andre måder, og ikke som en religiøs tro. For tro er ikke viden.

I nyere tid har man næppe oplevet mange nyreligiøse som i den grad er blevet forfulgt, bagvasket, hånet, tilsvinet og kastet løgnagtigt mudder efter som H. P. Blavatsky. Og beviserne på de uretfærdige løgne imod hende er der nok af. Især brød nogle af de Kristne ledende præster sig ikke om hende, fordi hun var i opposition til at deres Kirkelige system og organisation som hun omtalte var baseret på et uetisk system, og autoritær adfærd. Men, H. P. Blavatsky lagde selv stærkt vægt på at hendes uenighed ikke var med den almindelige kristne kirkegænger,som var underlagt dette autoritære system. Og ligeledes var mange Kristen religiøse videnskabsfolk eller ikke-religiøse materialistiske videnskabsfolk heftigt imod hende da hun påviste nogle af deres fejltagelser. Eller blot fordi de ikke var enige.
Alt dette er noget som til dels anerkendes af nutidens historie videnskab.

Hun nåede knapt at blive 60 år gammel før hun bukkede under for den store influenza epidemi som huserede i London på den tid i over et år, hvor cirka en tredjedel af London’s indbyggere mere eller mindre døde som følge heraf. Hun døde d. 8. maj 1891. Og er begravet i lidt udenfor London.

Hendes fysiske krop blev tilbage. Den blev kremeret på Woking Crematorium, i Surrey. En lille tale, som var blevet skrevet af en gruppe venner blev holdt af hendes gode ven og teosof, hendes privatsekretær G. R. S. Mead.

Kort beskrivelse af med-grundlæggeren W. Q. Judge
William Quan Judge blev født d. 13. april, 1851 – død 21. marts, 1896.

W. Q. Judge eller William Quan Judge blev født i året 1851 i Dublin i Irland. Han var søn af Alice Mary Quan og Frederick H. Judge. Moderen døde tidligt i hans liv ved fødslen af det syvende barn. Han voksede op i et kristent Metodist hjem. Det siges at han havde en alvorlig sygdom som syv årig, og at lægen mente at han var døende og ikke ville komme sig. Men, han blev rask. Og efterfølgende var hans tilsyneladende meget mere viis og intelligent end før sygdommen. Og han udviste derefter stor viden og lærdom, og andre undrede sig over hvor han havde fået den fra. Det siges at han fra otte års alderen begyndte at læse alle de bøger han kunne få fat på også bøger om åndelige, okkulte, esoteriske, religiøse forhold og den slags.

Familien udvandrede til New York i 1864 og Judge blev amerikansk statsborger som 21 årig. Han arbejdede som kontorist i en tidlig alder, da han var nødt til selv at opretholde livet. Hans fader døde kort efter. I 1874 blev han gift og fik en datter, som døde af difteritis i 1876. Ved tiden for dannelsen af Theosophical Society i New York i 1875, da var han juridisk kontorist i kontoret for den amerikanske advokat for S. District i New York. Han blev senere givet adgang til at praktisere som sagfører og forsvarer i retssager, og havde Handelsloven som sit speciale. Han var beskeden, og ivrig efter åndelig lærdom og klar til at gøre en indsats. Han udviklede med tiden lederskab og blev en af de vigtigste medlemmer i Theosophical Society.

Ved tiden hvor H. P. Blavatsky og H. S. Olcott rejste til Indien fra New York i december 1878 overlod de pratisk talt de administrative ansvar til W. Q. Judge for hele udviklingen af Theosophical Society i USA. W. Q. Judge var i tiden derefter imidlertid i tæt kontakt med H. P. Blavatsky og H. S. Olcott via brevvekslinger. Men der var ikke store fremskridt i USA med hensyn til udbredelsen og oprettelsen af flere centre for Theosophical Society i nogle herefter. De vanskeligheder som W. Q. Judge havde var ikke små. En af vinklerne som måske illustrerer det godt er at ved tiden efter 1878 hvor H. P. Blavatsky var forsvundet fra USA…så uddøde den interesse som hun havde vakt for mystiske ting. Theosophical Society i USA synes derefter at have været meget henvist til at eksistere ud fra et filosofisk grundlag, – og sikkert pga. de medlemmer som der fandtes i USA. Men, fra hans 23’ende år til hans død i den unge alder af 45 år gjorde W. Q. Jude sine bedste anstrengelser og al energi fra hans ildsjæl gik til arbejdet for at udbrede Theosophical Society’s ide og hensigt.

Efter at W. Q. Judge havde været i Indien i 1885, da vendte han tilbage med ny viden og fornyet energi med henblik på at udbrede og administrere Theosophical Society i USA. Han etablerede blandt andet tidsskriftet The Path i TS USA. Tidsskriftet begyndte lige så stille at få succes. Og hans aktiviteter begyndte at bære frugt. Medlemstallet i Theosophical Society i USA steg meget i de sidste år af hans liv. Og en god del nye centre eller loger blev etableret. W. Q. Judge skrev selv en god del artikler til tidsskriftet. Og han blev også forfatter til en række bøger hvor en af de mest kendte nok kan siges at være: “The Ocean of Theosophy”, 1893.

Sammen med H. P. Blavatsky Og H. S. Olcott anses han for at være en af de tre allermest centrale og fremtrædende med-grundlæggere af Theosophical Society. Senere vanskeligheder opstod, og han var ledende bag ophøret af medlemskab for størstedelen af de amerikanske lodger i 1895. Et ophør som dog ikke varede ved. Han døde i 1896.

Sidst revideret d. 15-08-2018