Formålene i The Theosophical Society af Bertram Keightley

(En tale I T.S. i New York, af Bertram Keightley; fra tidsskriftet The Theosophist, September 1890. På dansk)

 
 
Et centralt uddrag af denne gamle og meget viise artikel:
“Læresætningerne og doktrinerne for Teosofi, selv om de på ingen måde er det for Society, har alligevel haft en så fremtræden placering i dens historie og absorberet så meget af dens medlemmers aktiviteter, at de i stor udstrækning modvirkede dets første og primære formål. Disse doktriner, var yderligere så nye og mærkelige for Vesten, at de åbnede op for så ubegrænsede områder af tænkning, at de syntes at være så gloværdige løfter for den fremtidige vækst og resultatet for menneskeheden, at de meget naturligt kom til at okkupere næsten hele fokus-området. Til dette blev tilføjet den iboende tendens i mange menneskelige hjerter som forlanger hvilen og tilfredsstillelsen ved en formuleret trosopfattelse, en ortodoksi. Få er de som er stærke nok til at leve i en tilstand af kontinuert vækst, med uophørlig mental udvidelse og forandring. For majoriteten må, et Society som okkuperer sig selv med Religion, som T.S. gør, nødvendigvis have et eller andet dogme, hemmeligt eller officielt, en eller anden tro, en eller anden endegyldig, alt-omfattende doktrin. Da de ikke kunne finde denne i det enkle, noble ideal for menneskeligt Broderskab, så søgte de efter den i Teosofiens læresætninger: og da de blev fortalt at Teosofi ikke er en trosopfattelse i Theosophical Society, så råbte de voldsomt op imod en forening som for dem derfor syntes at være uden rygrad, så slasket og uden indhold. De opfattede ikke at den ene Universelle Religion er Universel Broderskab, og at dette ideal, på grund af selve dets natur, udelukker enhver slags dogme eller ortodoksi fra hjerterne hos de som i sandhed følger dets noble lære.

Den anden årsag, som i stort omfang har bidraget til at distrahere opmærksomhed væk fra idealet for Broderskab og at modvirke Society’s sande natur i det offentlige sind, kan findes i de okkulte eller psykiske fænomener som er fremkommet i forbindelse med vores arbejde.”

……. senere …….

“En af Grundlæggerne i Society var blevet oplært i den mest noble og ophøjede af skoler af Østlig Visdom, i hvis lære doktrinen om alle Væsners essentielle enhed har den første, mest fremtrædende plads. Betragtende al ”adskilthed”, al bevidsthed som adskilt fra det store hele, som en illusion, så fører denne filosofi, især hvis den reelt realiseres som en serie af fakta i bevidsthed, naturligt den studerende til at søge hans grundlæggende Enhed med Alt som hans første formål.

De andre Grundlæggere var af vestlig uddannelse, de mest aktive og fremtrædende var mennesker som betragtede den materialistiske videnskabs disintegrerende indflydelse med den yderste bekymring, og som oprigtigt søgte metoder med henblik på at bekæmpe dens fremskridt. De lærte lektien fra historien og så at Religion uddøde via religioner, hvis antal, forskelle, og eksklusive påstande med hensyn til besiddelse af Sandhed de mest oplyste mennesker væmmedes ved, og forårsagede dem at føle at selve denne konflikt mellem trosretninger, sekter, kirker, og dogmer i sig selv var nok bevis på at Sandhed ikke dvælede iblandt dem. Historien viser at ingen krige har været så bitre som dem udkæmpet i Religionens navn, at ingen sag har haft større tendens til at adskille menneske fra menneske og folk fra folk end forskellen i trosretning: til sidst, at ingen større forhindring har hæmmet eftersøgningen efter sandhed end dogmatisk teologi, uanset i Pagansk oldtid eller Kristne tider.

Ud fra associeringen af disse to linjer af tankegange opstod undfangelsen af Society hvis hovedhjørnesten burde være Enhed, et Society som burde transcendere enhver begrænsning som menneskelig selviskhed og tåbelighed har pålagt menneskelig tænkning, et Society som bør søge at forene alle mennesker i fælles eftersøgning efter Sandhed, ved at afvise alle dogmer, al sekterisme, bestræbende sig på at blotlægge livets enhed og således gøre Religion redningen, i stedet for bødlen, for menneskeheden.

Fra dette standpunkt, blev Menneskehedens Broderskab set som en åndelig sandhed af Grundlæggerne, Naturens reelle virkelighed: og på dette grundlag baserede de deres deklaration af Society’s formål, og etablerede det som klippen hvor på deres forening blev grundlagt.”
(Oversat af Morten Nymann, FAL medlem af Theosophical Society (Adyar). En kort note: Denne artikel fortæller om den oprindelige ide med de tre formål.)
 
 
Fuld udgave på dansk i PDF her:
Formålene i The Theosophical Society af Bertram Keightley, år 1890 (På dansk af Morten Nymann.)

 
 
 

Sidst revideret d. 4-09-2017

Skriv en frisk kommentar her

Søg at være venlig i dit svar sådan som teosoffer er det.
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *